Gennemgå din adfærd og tag aktive valg for at spare energi i dit hjem
✔ Sådan vasker du smart op
- I modsætning til, hvad mange tror, kræver det mindre energi at bruge opvaskemaskinen end at vaske op i hånden. Det afhænger af mængden af energi, der bruges for at varme vandet op. Hvis du skal vaske op i hånden, så brug en balje.
- Skyl opvasken inden du sætter den i opvaskemaskinen eller sørg for at madresterne er skrabet af.
- Kør en fuld opvaskemaskine – en halvfuld maskine bruger lige så meget energi.
- Test hvor langt et opvaskeprogram du egentlig har brug for at køre, for at opvasken bliver ren. Ofte kan du bruge et spareprogram.
✔ Låget på og tilpas størrelse
Sæt låg på gryden, når du laver mad, det bruger en tredjedel mindre energi. Vælg også en tilpas stor gryde – hvis kogepladen er en centimeter større i diameter end gryden, øges energiforbruget med 20 procent. Sørg for, at dine gryder er plane i bunden, så får de en god kontakt med kogepladen, madlavningen går hurtigere og kræver mindre energi.
✔ Det enkleste tip?
Brug en elkedel, når du skal koge vand. Det sparer energi og går desuden hurtigt.
✔ Klog investering
Har du gamle hvidevarer? Så kan du spare meget energi på at skifte disse ud.
✔ Vælg induktion
Hvis du skal skifte komfur/kogeplade, skal du helst vælge induktionskogeplader, som er mest energieffektive. Næstbedst er glaskeramiske kogeplader, mens støbejernsplader bruger mest el.