Der er mange måder at spare på energien i hjemmet og dermed gøre en indsats for både dit budget og klimaet. For at opnå en stor energibesparelse kan du overveje at skifte til varmepumpe og/eller installere solceller. Med en moderne varmepumpe kan du fx spare op til 75 procent af dine energiomkostninger.
Men der er også små ting, du kan gøre i hverdagen, som kan få dine energiomkostninger ned. Her er et par nemme energispareråd, som du kan bruge:
Nemme energispareråd
✔ Sænk temperaturen én grad
Ingen har lyst til at fryse derhjemme, men vidste du, at du ved at sænke indendørstemperaturen én grad mindsker energiforbruget med fem procent? Prøv at sænke temperaturen i rum, som ikke behøver at være så varme. Det kan være entréen, kælderen, bryggerset eller viktualierummet. En lavere temperatur i soveværelset bidrager i øvrigt ofte til, at du sover bedre.