Velkommen til ”Vaillant-vej” i Silkeborg
Velkommen til ”Vaillant-vej” i SilkeborgI et villaområde i Silkeborg har mange af beboerne valgt at få installeret varmepumper fra Vaillant – så mange at man kunne kalde området for ”Vaillant-vej”. Det er der forskellige årsager til blandt familierne:
-
Varmepumper er god økonomi
-
Klima i fokus
-
Lyden og udseende
-
Tysk kvalitet siden 1874
Familien Ernshof købte en varmepumpe af hensyn til klimaet
I et villaområde i Silkeborg har mange af beboerne valgt at få installeret varmepumper fra Vaillant – så mange at man kunne kalde området for ”Vaillant-vej”. Det er der forskellige årsager til, som fx klima, der spillede en vigtig rolle i skiftet til varmepumpe for familien Ernshof.
”Vi kunne godt have valgt at få et nyt gasfyr og vente på, at fjernvarme blev en mulighed, men vi tænkte, at vi ville have en langsigtet løsning – også for de kommende generationer, som vi tænker på. Vi har solceller på taget i forvejen, og vi har snakket om, at vi gerne vil have et ”nulenergi-hus”, så vi bruger det, som vi selv producerer. Derfor blev det en varmepumpe,” siger Ken Ernshof, der varmt anbefaler løsningen.
Han oplyser, at det gik overraskende hurtigt at få installeret den nye varmepumpe. Det tog installatøren én enkelt arbejdsdag at installere en luft til vand varmepumpe, som har sikret familien en bedre og billigere varmekilde end deres gamle naturgas-fyr. Ifølge ham kom installatøren tidlig morgen og om aftenen var den installeret.
For Familien Ernshof var det også vigtigt at anskaffe sig en løsning, hvor de kunne genbruge husets gamle radiatorsystem, så det ikke blev overflødigt. Men de overvejede også at anskaffe sig et nyt naturgasfyr:
”Vi skulle under alle omstændigheder skifte, fordi vores gasfyr var ved at blive utæt. Så kunne vi læse alle steder, at gaspriserne var ved at gå amok, og så ringede vi rundt for at høre mere om varmepumperne,” siger han.
Typisk kan der gå mellem 2-3 måneder, fra en kundes første henvendelse og mødet med installatøren til man får installeret sin nye varmepumpe.
Helt overordnet er varmepumpen et mere effektivt og bæredygtigt varmesystem sammenlignet med konventionelle systemer som fx gas- eller oliefyr. Varmepumpen brænder ikke fossile brændstoffer af, men i stedet udvinder varmepumpen energi fra luft, jord eller grundvand og omdanner det til energi.
Samtidig havde familien bekymringer ift. hvor meget anlægget ville støje.
”Det eneste, vi blev enige med vores naboer om, var, at vi ikke skulle blive uvenner over anlægget, så vi snakkede lidt undervejs om, hvilke varmepumper vi skulle have, og, hvor de skulle placeres. OG der har ikke været nogen problemer med støjen overhovedet. Det var også en af årsagerne, til at vi valgte Vaillant, fordi det var det anlæg, der støjede mindst sammenlignet med de andre modeller, vi kiggede på.”
Fakta | |
---|---|
Familie | Ken 55år, Mona 56 år og Tobias 27 år. |
Hjem | Villa 182m2 fra 1963 |
Tidligere energiløsning | Naturgas |
Udfordring med den tidligere løsning | Vi har solceller på taget, og vil vi gerne have et mere energirigtigt hus. Derfor skiftede vi til varmepumpe |
Løsning | Vaillant aroTHERM Plus 10 kw med Unitower |
Resultat | Hvis vi havde haft gas, skulle vi have brugt 74.000 kroner på gas om året, som vi sparer nu. |
Økonomi overbeviste familien Iversen om at købe varmepumpe
På ”Vaillant-vej” i Silkeborg har varmepumpen vundet indpas hos 7 familier i nabolaget, og Jan Iversen oplever helt overordnet en stor interesse fra det øvrige nabolag.
”Vi kan se, at der skyder flere og flere varmepumper op her i nabolaget. I vores område er det et hit. Det sjove er, at efter vi har fået sat vores varmepumpe op så er der mange, som stopper op og spørger, hvordan det fungerer, og om vi er tilfredse med det,” siger han.
Det var selvsamme måde, at det for alvor gik op for ham, at varmepumpen kunne være en reel løsning. Nemlig via dialog med en fra nabolaget.
Når Jan Iversen taler med folk på vejen, er mange særligt interesseret i én ting - økonomi. Det samme var familien Iversen, inden de fik deres installeret.
”Vores bekymring var, at det måske var lidt dyrt at få, men efter at have set nogle beregninger, var vi ikke i tvivl. Jeg tror, vi kommer til at spare en del. Det er jeg rimelig sikker på,” siger Jan Iversen og fortsætter:
”Vi spiller lidt på to pinde her. For det første begyndte gaspriserne at stige, da vi så på nye varmemuligheder, og så spiller klimaforandringerne også en rolle. Så vi er glade for, at vi valgte en varmepumpe, fordi vi kan se, hvordan klimaforandringerne påvirker vores verden. Med vores varmepump bidrager vi til, at det går i den rigtige retning. At Danmark også lever op til de forpligtelser, vi har.”
Michael Andersen fra Hinke Energi fortæller:
”En varmepumpe koster typisk mellem 100.000-150.000 kroner. Alt efter hvilken varmekilde man har i forvejen, kan der gå så lidt som 2 år, før den er tjent hjem. En tommelfingerregel er, at hvis den kan tjene sig hjem efter maksimalt 10 år, så skal man vælge en varmepumpe, som er en god investering,” siger Michael Andersen.
Hos familien Iversen oplevede man også, at der var kort fra tanke til handling, og det betød i denne sammenhæng, at de på en dags tid fik installeret deres nye varmepumpe.
Fakta | |
---|---|
Familie | Jan og Lisbeth. |
Hjem | Villa på 110m2 + 74m2 kælder. |
Tidligere energiløsning: | Vi havde gasfyr. |
Udfordring med tidligere løsning: | Vi skiftede pga. af klima og økonomi. |
Løsning: | Vaillant 7 plus med Unitower |
Resultat: | Varmen er god |
Familien Worup nyder af en varmepumpe med lavt støjniveau
På Vaillant-vej Hos Ann og Claus Worup var de i første omgang ikke sikre på, at de skulle skifte gasfyret ud med en varmepumpe. De var blandt andet bekymrede, fordi de havde hørt en del om, at varmepumper skulle skabe meget larm.
”Det med støjen er nok en skræmmehistorie, som de fleste har hørt om, og som vi også var bekymrede for til at starte med. Men vi har ikke lagt mærke til støj fra vores varmepumpe, og forleden havde vi vores naboer forbi og vi spurgte ind til, om de havde lagt mærke til den, det havde de ikke” konstaterer Ann Worup, der bliver suppleret af sin ægtefælle:
”Da vores nabo fik deres installeret, kunne vi kun høre en mild susen. Andet var det ikke,” siger Claus Worup.
Men det er ikke underligt, at deres varmepumpe ikke generer naboen.
Vaillant har nemlig udviklet nogle usædvanligt lydsvage varmepumper, især aroTHERM modellerne, der afgiver minimalt lydniveau, hvilket fx er mindre end lyden fra en opvaskemaskine. Samtidig kan man holde øje med og styre varmepumpen fra sin smartphone via en app.
Derudover har familien Worup også tænkt over, selve placeringen af varmepumpe.
”Vi vil gerne have den placeret, så det ikke ser helt tosset ud, og det er lykkedes. Og den er ikke grim. Den er bare en del af vores hus og ejendom,” konstaterer Claus Worup
Udover varmepumpens udseende og lydniveau, var der også en anden årsag til, at familien Worup skiftede til varmepumpe fra naturgas. De var bekymrede for gaspriserne, som på daværende tidspunkt kun gik i en retning, og det var opad. Samtidig går familien også op i klima. Derfor var der også attraktivt, at de med den nye varmeløsning cirka sparer 2,6 tons CO2 om året.
”Da vi købte vores hus for to år siden, var der et naturgasfyr. Det tænkte vi ikke videre over, indtil krigen i Ukraine startede. Så på den måde kom det naturligt, at vi skulle finde en anden varmeløsning pga. gaspriserne. Og så talte vi med vores venlige naboer, der en dag anbefalede en specifik installatør, som vi kom i kontakt med,” siger Claus Worup.
Familien Worup havde også en rar dialog med deres installatør, og de havde mange spørgsmål, fordi de inden da ikke havde meget viden om varmepumper. Herefter bestilte de en ny varmepumpe.
”Vi har ikke tænkt over, at vi skal noget fordi vi nu sparer penge. Men vi tænker sådan, at der nu er penge, som vi ikke behøver at bruge på gas.
Er du interesseret i at høre mere, bør du kontakte os. Vi sætter dig op med en af vores mange dygtige og grundige eksperter, der kan rådgive dig ift. model, installation og service. Samtidig kan de også være med til at aflive fordomme og myter, som fx støjmyten.
”Det er helt klart en myte, at varmepumper støjer meget. Men det er klart, at det kan variere, alt efter hvilken model man vælger. Det vi kalder for kvalitetsvarmepumper, larmer i udgangspunktet ikke så meget, at man lægger mærke til dem,” siger installatør Michael Andersen fra Hinke Energi.
Fakta | |
---|---|
Familie: | Claus 65 år, Ann 58 år og Mikkel 20 år. |
Hus: | Parcelhus fra 1963, totalrenoveret i 2010, 150 m2. De har boet der i 2 år. |
Tidligere energiløsning: | Naturgas. |
Udfordring ved tidligere løsning: | Naturgassen blev hurtigt ekstremt dyr pga. krigen i Ukraine. Det var en af årsagerne til, at vi skiftede til varmepumpe. Dertil fyldte det klimamæssige også meget i beslutningen. Og den tredje væsentlige årsag var, at vi ikke ville støtte en krig. |
Løsning: | Vaillant aroTHERM Plus med Hydralik modul |
Resultat: | Minimal lyd fra varmepumpen, og varmen i huset er behagelig og ensartet. |