It's time for an update

You've been using your good friend IE for quite some time now. It has been a reliable companion for probably the last 20 years.

Unfortunately, due to technology constantly evolving, we would like to kindly ask you to update your browser to one of your liking from the ones listed below. This will ensure that you're going to have good time on our site. Actually, any site really.

Farewell, Internet Explorer.

Energioptimering med skift til en varmepumpe

Gør dit hjem mere miljøvenligt og nyd godt af besparelser med en varmepumpe
Modernisering af varmepumper

ET GODT ALTERNATIV TIL GAS Energioptimering med en varmepumpe

Stigende gaspriser og attraktive tilskud - betingelserne for at modernisere og energioptimere med en varmepumpe er rigtig gode lige nu. De er blevet nemmere at installere, mere effektive og derfor også meget attraktive, når ældre bygninger skal moderniseres og energioptimeres.

57.000

Så mange husejere er glade for at kunne opvarme mere grønt... I 2022 installerede vi nye varmepumpeløsninger i eksisterende bygninger i hele Europa.

luftkilde-varmepumpe

Den grønne puls i dit hjem

Luft til vand varmepumpen kan dække alle dine behov for varme og varmt vand, uanset om du skal bygge nyt hus, eller modernisere din bolig. Varmepumpen er perfekt til både radiator og gulvvarme, og den er udstyret med den nyeste varmepumpeteknologi. aroTHERM plus anvender R290 - det naturlige kølemiddel, der sikrer et lavt globalt opvarmningspotentiale, høje effektivitetsværdier og en høj fremløbstemperatur på helt op til 75° C.

  • Energieffektivitet op til A+++

    Sikrer lave driftsomkostninger med et højt komfortniveau.
  • Stille som en hvisken

    Lav støjemission vil ikke kun gøre dine naboer glade
  • Miljøvenligt kølemiddel

    Miljøvenlig opvarmning møder overlegen ydeevne.
  • Velegnet til at energioptimere eksisterende bygninger

    Opnå høj fremløbstemperatur, der passer til dine behov

EFFEKTIVITET OG ØKONOMI GÅR HÅND I HÅND Fordele ved at skifte til varmepumpe

  • Energieffektivitet:

    Varmepumper er generelt mere energieffektive end traditionelle varmekilder, såsom gas- og oliefyr, da de flytter energien snarere end at producere den.

  • Miljøpåvirkning:

    Varmepumper udleder færre drivhusgasser end traditionelle gas- og oliefyr og kan reducere dit CO2-udslip med over 80%.

  • Besparelser:

    Selvom varmepumper kan være dyre at installere, kan de på lang sigt give store besparelser.

  • Mindre vedligeholdelse, længere levetid:

    Varmepumper har typisk mindre behov for vedligeholdelse og lever længere end traditionelle varmekilder.

ANBEFALEDE KRAV NÅR DU UDSKIFTER VARMEPUMPE Er dit hjem klar til en varmepumpe?

Ikke alle huse kan nøjes med en ren varmepumpeløsning. Spørgsmålet er, om dit hjem er klar til en varmepumpe? Løsningen er især effektiv, hvis du kan sætte flueben ved følgende:

  • Dit hus er bygget efter 1995, eller du har et ældre hus med god isolering

  • Fremløbstemperaturen er lav (omkring 55 °C)

  • Varmepumpen kan blive installeret med tre meters afstand til dine naboer, eller der kan laves foranstaltninger, så lydniveauet i naboskel kan overholdes

  • Du har gulvvarme eller tilstrækkeligt store radiatorer til rådighed

Kan du sige ja til ovenstående? Vi er klar til at hjælpe dig.

Installations- og driftsomkostninger Hvad vil det koste dig?

Indkøb inkl. installation ca. 95.000 - 175.000 kr.

Dette er de omtrentlige omkostninger ved køb og installation af en luft til vand varmepumpe. Husk at selvom investering i en luft til vand varmepumpe kan virke dyr, så kan du typisk spare op til 50% på de kommende varmeregninger.

Tilskud: Der findes ligeledes attraktive tilskud via varmepumpepuljen, som i de kommende år vil være muligt at søge via Energistyrelsen. Læs mere i næste afsnit.

Omkostningerne afhænger i høj grad af din boligsituation, men også af en variabel og individuel installationsomkostning, som installatører tilbyder. Her kigges der også på nuværende varmekilde? Hvor mange kvadratmeter skal opvarmes? Hvor mange mennesker bor i husstanden? Hvor stort er det nuværende forbrug? Hvordan er huset isoleret? Der er altså flere faktorer der har indflydelse på den pris, som du skal investere i et nyt varmesystem. Derfor anbefaler vi altid, at du tager en uforpligtende dialog med en af vores certificerede Vaillant partnere - som findes i dit lokalområde. De vil kunne lave en helt nøjagtig beregning på din bolig og jeres kommende varmesystem.

Med en varmepumpe fra Vaillant sikrer du dig en miljøvenlig, energieffektiv og billig måde at opvarme hele din husstand på. Den har brug for strøm, men bare rolig, vores varmepumper producerer mellem 3,5-5 gange så meget varmeenergi til hjemmet, som den bruger i el.

Selve el-udgifterne vil afhænge af husets alder og størrelse, antallet af beboere, strømforbruget, den geografiske placering og meget andet. Her er det værd at vide, at mange forsyningsselskaber tilbyder meget favorable priser i forbindelse med drift af varmepumper.

En luft til vand varmepumpe bruger årligt cirka 5.746 kW ved et almindeligt parcelhus fra 60'erne og 70'erne (kilde Bolius).

Du kan få reduceret el-afgift med en varmepumpe

Hvis du har en varmepumpe som din primære varmekilde i boligen, kan du nemlig få reduceret el-afgiften for alt forbrug over 4.000 kW om året.

INVESTER I FREMTIDEN OG SPAR PENGE Omkostninger og mulige tilskud ved skift til varmepumpe

At skifte til varmepumpe er en investering i både din ejendomsværdi og miljøet. Men det er ikke bare den langsigtede besparelse på energiforbruget, der gør skiftet til varmepumpe attraktivt.

Energistyrelsen tilbyder blandet andet tilskud til varmepumper, hvor du kan få op til 27.000 kroner i tilskud, hvis du udskifter dit gamle fyr. Tilskudsordningen er designet til at lette den økonomiske byrde for husejere for at fremskynde den grønne omstilling. Du kan læse mere om, hvilke tilskud du er berettiget til, når du skifter til varmepumpe på Energistyrelsens hjemmeside.

ET STORT SKRIDT MOD ET MINDRE KLIMAAFTRYK Udskift olie- eller gasfyr og bidrag til den grønne omstilling

Opvarmning og varmt vand i bygninger står for en væsentlig andel af det samlede energiforbrug, og det er faktisk gennem disse processer, at mere end en tredjedel af alle CO2-udledninger bliver genereret. Det skyldes i høj grad, at de fleste varmekilder ikke er effektive nok eller forældede.

Ved at erstatte dit gamle olie- eller gasfyr med en varmepumpe, kan du forbedre energieffektiviteten markant, skære betydeligt i dine CO2-udledninger og ofte halvere din varmeregning.

  1. Fire trin til et grønnere hjem
  1. 1

    Find din perfekte løsning

    Du får dit behov analyseret sammen med en af vores certificerede partnere. Sammen finder vi din fremtidige varmepumpeløsning.

  2. 2

    Modtag et gratis tilbud

    Din lokale Vaillant-partner giver dig et tilbud med specifikke systemkomponenter og installationsomkostninger.

  3. 3

    Søg tilskud med vores hjælp

    Med dit tilbud i hånden kan du søge om tilskud, og det kan din lokale Vaillant-partner også hjælpe dig med.

  4. 4

    Få din løsning installeret

    Din lokale Vaillant Partner installerer din nye varmepumpeløsning, hvor garanti og en servicekontrakt kan tilbydes.

FAQ om modernisering Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?

    Strømforbruget af en varmepumpe vurderes ud fra dens COP (Coefficient of Performance) og SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) værdier. COP angiver effektiviteten for varmepumpen under optimale forhold, mens SCOP repræsenterer dens gennemsnitlige effektivitet over et helt år under varierende temperaturer.

    Hvis din varmepumpe har en COP på 4 bruger varmepumpen 1 kW til at producere 4 kW varme. En højere COP eller SCOP indikere et lavere strømforbrug. Præcist strømforbrug afhænger dog af flere faktorer, såsom dit hus’ isolering, lokalt klima og varmepumpens specifikationer.

  • Hvor meget larmer en varmepumpe?

    Vores varmepumper er designet til at være ekstraordinært stille med et lydniveau, der kan sammenlignes med en hvisken. Dette placerer dem blandt de mest lydsvage varmepumper på markedet.

    De er ideelle til rækkehuse eller andre steder, hvor der er strenge støjgrænser. De overholder nemt de gældende regler for støj, hvilket sikrer, at komforten for dig og dine naboer bevares. Oplev selv, hvor stille de er, ved at besøge os eller en lokal Vaillant Partner, som har vores varmepumpe installeret i et showroom.

  • Hvor skal en varmepumpe placeres?

    En varmepumpe skal placeres, der hvor den er mindst til gene, men stadig tæt nok på de rum, der har størst prioritet ift opvarmning. Generelt set bør den også placeres minimum 20-40 centimeter fra husmuren.

    Overvejer du en luftvarmepumpe, bør du undersøge, om dit hjem har plads nok til indendørsenheden og varmtvandsbeholderen. Størrelsen på en varmepumpeenhed kan variere fra højden og bredden på et klædeskab (190 cm x 180 cm) til størrelsen på en lille kommode.

    Geotermiske jordvarmepumper har ikke samme krav til plads, da de består af underjordiske komponenter, de skal dog stadig installeres i overensstemmelse med lokale regler.

  • Hvor tæt må en varmepumpe stå på skel?

    For luft til luft varmepumper er det kritisk at placere udendørsenheden således, at de overholder de gældende regler for minimusafstand.

    Ift støjniveau i skel bør varmepumpen placeres minimum 3-4 meter fra det nærmeste skel, for at overholde gældende regler.

    Ved installation af geotermiske varmepumper, hvor komponeneter er placeret under jorden, er der ikke de samme bekymringer om afstand til naboskel, men der er stadig strikse regler, der skal følges.

    Derfor er det essentielt, at en kvalificeret installatør konsulteres for at sikre, at alle lokale byggeforskrifter og afstandskrav bliver nøje overholdt.